Kunne det måske hænge sammen med, at pladeselskaberne har et krampagtigt tag i fortiden?
Var det måske lidt lettere for pladebranchen at tjene penge, før Internettet blev udbredt og folk lærte om musik via andre medier end de TV-reklamer pladeselskaberne valgte at udsætte os for? Dengang de sad som overherrer og håndplukkede folk, som de derefter lærte at danse synkront i stramtsiddende tøj og væltede penge og reklametid efter dem? Var det måske lidt lettere at tjene penge, da de brækkede den ene "Absolute Music" op, efter den anden, bakkede dem op med massive tv-kampagner og skovlede pengene ind?
Pladebranchens nedtur handler ikke blot om pirateri på Nettet - men selvom den gjorde, hvordan har du det så, som musiker med at dit pladeselskab og din brancheorganisation har rodet rundt i skridtet på sig selv i 10 år, før de tilbød et produkt, der var lige så godt som dét de onde pirater hentede gratis?
Med til historien om Danser med Drenge og det dokument de dér har forfattet, hvorend sympatisk det måtte være, er jo at de blev grådige, startede deres eget pladeselskab. De udtaler sig altså dér i lige så høj grad, som pladeselskab, som de gør som kunstnere.
Den første plade, de selv udgav floppede i øvrigt, hvorefter de besluttede, udelukkende at leve af at være et liveband. Hvilket de så gjorde. Hvortil de fik så stor succes, at de udgav en plade mere og solgte den på ryggen af deres koncerter - og har så i øvrigt udgivet en hel håndfuld siden da, fortsat på deres eget pladeselskab.
Helt døende er branchen åbenbart kun, når man laver en eksperimenterende plade, som helt nyopstartet pladeselskab og ender i gæld.
Men det har ikke fået dem til at ændre, deres regnestykke.
Fra deres site:
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
En ny CD koster 150 kroner i butikken -
Heraf tager staten 30 kroner i moms - tilbage: 120 kr.
Butikken tager 35 kroner - tilbage: 85 kr.
Komponisterne & textforfatterne får 10 kroner - tilbage: 75 kr.
Kunstnerne får ialt 20 kroner - tilbage: 55 kr.
Presningen af CD & cover koster 8 kroner - tilbage: 47 kr.
Distributør / lager får 5% af 85 kr = 4 kr - tilbage: 43 kr.
|
Tilbage til pladeselskabet er altså 43 kroner pr. CD - og det lyder jo af meget. Men pladeselskaberne skal imidlertid ud af de 43 kroner pr. styk betale følgende udgifter:
Studie mm.: ca. 200.000 kroner - (OBS: Inkl. gratis brug af musikernes hjemmestudier)
Cover: ca. 40.000 kroner
Mastering: ca. 20.000 kroner
Fortæring, transport mv. og evt. exstra musikerhyrer: ca. 35.000 kroner
Evt. remix / singler: ca. 25.000 kroner
Markedsføring/reklame: Mindst 100.000 kroner - (OBS: Uden TV-reklame & musikvideo)
|
Hertil kommer pladeselskabets udgifter til promotion-personale, telefon, sekretærer, kuverter, frimærker, mv. - som imidlertid er svære at gøre op.
Pladeselskabet lægger herefter alle udgifterne sammen - i alt: 420.000 kroner. Pladeselskabet skal altså sælge (420.000 : 43) = 9.767 eksemplarer af CD'en, før de tjener deres første krone (modsat kunsterne, der får deres betaling fra først solgte eksemplar). De 9.767 solgte eksemplarer sørger kun for, at pladeselskabets udgifter er dækket ind. Ved dyrere albums (med TV-reklamer) skal der oftest sælges over 25.000 eksemplarer, før pladeselskabets udgifter er dækket ind.
Man kan med andre ord konkludere, at selv med en indtjening på 43 kroner pr. styk, kan det dårligt betale sig for et pladeselskab at udsende danske CD'er - for det er kun et fåtal danske albums, der sælger så meget som 9.767 eksemplarer. Der er ikke noget at sige til, at pladeselskaberne nu udsender langt færre nye danske albums end tidligere ... og at mange at udgivelserne er opsamlings-albums med de sikre navne.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fair nok. That's heartbreaking shit.
Men hvorfor bruger de ikke en af deres egne plader, som eksempel? Lad os tage... ironisk nok, nu hvor de brokker sig over opsamlings-albums: (nu hvor de selv leger pladeselskab, er der åbenbart ikke noget galt med den slags) Deres opsamlingsplade fra 2006, der ifølge dem selv (i 2007) havde solgt 85.000 eksemplarer. Eftersom den er udgivet på eget pladeselskab og de selv er komponister og tekstforfattere, så vidt jeg kan forstå, tjente de på den plade ca. 6.2 millioner kroner, til deling mellem bandmedlemmerne. I 2007. (Dertil kommer, hvad de har tjent i royalties når numrene er spillet i radioen og indtægterne fra deres koncerter).
Ifølge deres eget regnestykke, er pengene fordelt således:
850.000 kr. som komponister og tekstforfattere.
3.655.000 kr. som pladeselskab.
Forstå mig ret. De har fuldt ud fortjent de penge... men jeg har lidt svært ved at tage det dokument, hvor de forsvarer pladeselskabernes eksistensgrundlag alvorligt, når de dernæst ender samarbejdet med den etablede pladebranche, for selv at udføre arbejdet - og få pengene. Mange flere penge, end de ville få som musikere.
Så er pladeselskabet måske ikke de 43 kr. værd alligevel, hvis de så let kan skiftes ud?
Det er nærmest grinagtigt.
Bevis I øvrigt lige, din ellers tomme påstand om at PirateBay har "tjent kassen" (anklagerne kunne ikke) og så er det altså ikke sandt, når du siger at de linkede til copyrightet materiale. Hele påstyret omkring retsagen er jo netop, at de IKKE linkede til materiale der beskyttet af ophavsret. Kun til torrents - og de er ikke.