Jeg huskede aabenbart forkert eller ogsaa var de tal jeg har set vaeret inklusiv teologistudiet og div. renovationer. Men ok, jeg tager fejl :)
Men det aendre bare ikke rigtig ved at det er forkert...
Praesterne i DF: Jeg vil faktiske mene at det var paa sin plads med eksklusioner. Det er meget soedt og sympatisk at du vil inkludere i stedet for ekskludere. Jeg er nok knap saa forstaaende, der er ikke plads til folk som spreder had blandt mine naere venner, der er ikke plads til folk der spreder had i min omgangskreds og der er ikke plads til folk der spreder had i de foreninger jeg er med i (saa var jeg der ikke). Saa kan man med rette sige at det er hyklerisk at jeg ikke vil omgaaes en hvis type mennensker fordi de har et had til en anden type mennesker. Den tager jeg gerne paa mig...
Men jeg kan simpelthen ikke med mennesker der har et vaerdisaet og et menneskesyn som kan give dem et tilhoersforhold til DF. Saa min omgangskreds er klinisk renset for DF'ere. Og det har jeg det faktisk godt med. Jeg kan ikke kigge paa en person og taenke "du hader folk jeg holder af, men det er helt i orden for du har ogsaa nogle vaerdier som siger mig noget".
Paa den maade er du nok en baade stoere og bedre menneske end mig.
Jeg synes som sådan ikke, at der er noget galt i at sige: "Jeg ønsker ikke at være medlem af denne her organisation og dermed blive associeret med dig", men at sige, at der ikke er plads til dig i Folkekirken, fordi der er plads til DF'erne, er som at sige at der ikke er plads til mig på Amino, fordi du er mørkhåret og jeg ikke er. Der er andre holdninger i Folkekirken end deres - men hvis alle os, der er uenige med dem, melder os ud ender vi jo med en selvopfyldende profeti.
Men jeg har også meldt mig ud. Jeg er ikke troende og havde overvejet det løst i længere tid (men blot ikke fået det gjort, som så mange andre). Jeg blev skubbet udover kanten, af en præst, til en bisættelse, som jeg synes var ekskluderende og i virkeligheden decideret ondskabsfuld. (man er jo ret følsom, i sådan en situation og når jeg tænker tilbage på episoden virker det heller ikke helt så dramatisk på mig, som det gjorde dengang). Hun sagde bare nogle ting, der sårede mig ekstremt dybt og jeg følte ikke længere nogen form for tilhørsforhold til det hun repræsenterede.
Efter at have set filmen Jesus Camp og set Ruth Eversen folde sig ud, skulle jeg i hvert fald slet ikke længere associeres med nogen afskygninger af den Gud de sætter i centrum for deres had. (Det gør Jesper Langballe og Søren Krarup dog ikke. De har "bare" både eksklusions- og Gud-kasketten på samtidigt).
Til gengæld, blev jeg vanvittigt rørt, da Mustafa - en muslim, på Nørrebro, blev offer for bandekrigen - blev fulgt i ligtog af 3000 mennesker ned af Nørrebrogade, på vej til lufthavnen, inden hans kiste skulle flyves til Irak og begraves.
Ude foran Stefanskirken på Nørrebrogade, havde de 2 præster stillet sig op - i præstekjoler- og kraver, ved et kæmpe banner, de havde spændt ud, hvor der stod "Hvil i fred, Mustafa". Da ligvognen kørte forbi kirken, blev kirkeklokkerne startet og til slut, gik de med i ligtoget hele vejen op til Dronning Louises Bro, hvor det sluttede.
Når den danske Folkekirke i sådanne tilfælde viser sig fra den næstekærlige side og viser, at vi står sammen på trods af trosretning og hudfarve, så tror jeg igen lidt mere på menneskeheden.
Du skriver, at din omgangskreds er renset for DF'ere. Det er min - så vidt jeg ved - også. Men jeg synes ikke, man kan sidestille folkekirken og DF, bare fordi der er medlemmer af begge ting, der overlapper.
Faktisk, tonede en af præsterne fra Stefanskirken frem på Tv2 News om aftenen efter ligtoget på Nørrebro og beskyldte DF - der havde forsøgt at stoppe ligtoget ved at sige det var "ligskænding", var "Racister". Der er andre stemmer i Folkekirken, end deres.
Jeg tror i virkeligheden, at det er folk som os, Peder der er med til at politificere kirken, ved at melde os ud, på baggrund af holdningsforskelle. I virkeligheden burde det jo være nok for os, at vi ikke tror på Gud. (og at salmerne er røvssyge) :-)