Kurt Hansen argumenterer sagligt og sobert, selvom jeg er uenig med ham.
Fagbevægelsen benytter i dette tilfælde de lovlige våben, som de har. Alternativet til den danske model er lovgivning, hvilket er meget værre end vi umiddelbart forestiller os - både for arbejdsgivere og for lønmodtagere, da det bliver mere populistisk rigid lovgivning (se Frankring). Som eksempel kan vel nævnes, at de samme grupper som ikke gider arbejde 12 minutter mere er utilfredse med de forringelser, som det har haft.
Det er slet ikke åbenlyst at arbejdsgiverorganisationerne varetager selvstændige og iværksætteres interesser og et medlemsskab er pengene værd. Det samme gør sig gældende for fagforeningerne. Både arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer har en egeninteresse i et reguleret arbejdsmarked (som Kurt ville kalde 'ordnede forhold'), da det det jo styrker deres position og business.
Hvis Jesper havde flere ansatte med nogenlunde de samme arbejdsområder ville han formentlig være interesseret i at få en overenskomst, så han slap for individuelle lønforhandlinger og særordninger for hver eneste ansatte. Problemet her er, at det tydeligvis kun er en omkostning og ulempe for ham. Henvendelsen i form af en trussel er så vidt jeg ved helt standard - det kan man så kalde mafiametoder.
Under alle omstændigheder må det være arbejdsmarkedesorganisationers egen opgave at forklare fordelene ved medlemmskab.
Jeg er ingen fan af moderator-vælde eller censur, men har selv gentagende gange oplevet hvordan en debat udvikler sig hadsk og går efter manden i stedet for bolden. Derfor vil jeg i stedet opfordre til at alle helt generelt går efter argumenterne og sagen frem for personen.